En superkompleks fremtid

”Vi skal hjælpe eleverne med at lære at leve med en evig usikkerhed i en skrøbelig verden fuld af paradokser, der ikke kan løses. De skal uddannes til at tro på sig selv, til at have selvværd og til at kunne motivere sig selv” (Innovationspædagogik)

Jeg bliver helt svedt. Føler selv at det er svært at med usikkerheden og de mange paradokser - og dem bliver der ikke færre af når man læser MIL. Men måske er det godt selv at være i dette usikkerheds felt for at kunne forstå hvad det er jeg udsætter eleverne for? Tænker i hvert fald, at her er det godt ikke at skulle kunne det hele selv før man springer ud i at undervise i detJ

Videnledelse og videndeling

Vejlederspor:
Jeg har før nævnt at alle vores elever har fået udleveret en iPad. Som læringsvejleder gør jeg mig nogle overvejelser over hvordan vi kan styre og organisere (videnlede) en videndeling på tværs af klasser, årgange, afdelinger, fag og lærere.

På nuværende tidspunkt er der ikke organiseret nogen videndeling hverken blandt vejledere (ikke formaliseret i hvert fald), lærere eller elever. Vi har ikke talt om det og der er fra ledelsens side ikke meldt noget ud. Vi har ikke en kultur/struktur for videndeling på skolen som vi ”bare” kan ændre på.

I denne nye udfordring ser jeg ingen fremtid i den gamle forståelse af lærens position som lederen. Lærerne er ikke nødvendigvis dem der på dette område har de bedste tekniske kompetencer. Vi må inddrage eleverne og deres kompetencer.  De er født ind i en digital tidsalder og har derigennem en helt anden legende tilgang til den teknologiske læring. Det skal vi benytte os af(jeg ved godt, at de mangler overblik og mange andre evner, men..). Derudover er det et bevidst valg at engagere eleverne, så der bliver flere der er ”eksperter”. Vi skal, som lærere, lede en vidensdeling - vi skal udføre videnledelse.

Jeg kunne godt forestille mig, at vi fx på et mandagsmøde (alle pædagoger og lærere er til stede) kunne italesætte udfordringen, gennemgå forskellige didaktiske design for videnledelse fx ressourcemodellen, ambassadørmodellen, telefonkædemodellen m.fl. og bruge dem som udgangspunkt for en snak om hvordan vi vil takle det i klasserne og derefter dreje snakken til også at fokusere på hvordan vi takler det kollegaer imellem.

Målet er en fælles forståelse af udfordringen, at dele nogle værktøjer/ modeller som kan sættes i spil i klasserne og nå til en aftale om hvordan vi vil gøre kollegaer imellem - altså en overordnet struktur for videndeling.

Hører meget gerne fra nogen der har erfaringer at byde ind med her! Bliver det for teoretisk på et personalemøde?

Tilegnelse kontra deltagelse

Har lige fået en AHA oplevelse, som jeg gerne vil dele med jer.

Vores uddannelsessystem er grudlæggende bygget på at individet skal lære ”noget” som det kan tage med videre og bruge i andre sammenhænge -”tilegnelse”. Dette ”noget” er individuelt og derfor kan det være svært at arbejde med sammenarbejde og kommunikation på en ikke individualistisk måde. Eleverne kommer til at føle at andre tager deres gode idéer. Det står på en måde i skærende kontrast til den grundlæggende ide med web 2.0, at dele, lurke, bruge andres arbejde og evt. arbejde videre på det - ”deltagelse”. Måske er det en af grundende til, at det så svært at få didaktikken og fagenes mål til at smelte sammen med web 2.0?

Opstart af blog i 5. klasse

Elevspor:

Jeg har besluttet mig for, at min 5. klasse skal prøve at arbejde med blogs. Så må det briste eller bære. Jeg har mine bekymringer, som forhåbentlig bliver gjort til skamme. Jeg er i tvivl om, hvorvidt mine elever vil kunne tage det alvorligt og kunne se en mening med det. For at beskrive klassen lidt kan jeg fortælle, at jeg har haft dem knapt 2 mdr. Det er en sammensat klasse med elever fra forskellige afdelinger og stor overvægt af drenge. Der er 3 I-gruppe børn (de børn som tidligere ville have gået i specialklasse), en stor lidt svag mellemgruppe og en gruppe af dygtige elever - alt i alt en spændende sammensætning. At der er mange drenge skulle vel tale for at bruge IKT, men de er ikke så meget for at skulle reflektere over egen ageren? Men forhåbentlig vil en god planlægning kunne imødekomme det?

Så hvordan komme i gang? I bogen: E-læring på web 2.0 stiller forfatterne nogle overordnede spørgsmål, som jeg vil tage udgangspunkt i.

·         Hvilket læringsformål skal bloggen tjene?

 

·         Skal bloggen være åben eller (delvis) lukket?

 

·         Hvilken rolle skal læreren have?

 

·         Motivering

 

·         Bloggens status i forhold til evaluering

1) Jeg har valgt, at bloggens formål er faglig forståelse. Med det tænker jeg, at hovedfokus er på det faglige indhold. Jeg tænker det er et godt sted at starte, da eleverne så skal forholde sig til deres forståelse af det emne vi er i gang med. Altså noget rimelig konkret. Lige nu tænker jeg, at eleverne en gang om ugen skal skrive et indlæg ud fra nogle spørgsmål som fx vælg et fagudtryk fra vores emne og forklar det for de andre. Jeg vælger altså, i hvert fald i starten, at give eleverne et stillads at arbejde ud fra. Bloggen bliver baseret på indlæg fra de lærende - og bliver dermed lærende centreret og ikke undervisningscentreret. Bloggen bliver med fokus på mål sat af uddannelsen og ikke i forhold til den lærendes egen oplevelse af meningsfuldhed (s.62). Jeg er klar over, at jeg så tager en web 2.0 aktivitet og bruger den til at styrke mine elevers faglig viden og kompetencer. Det er bevidst valg begrundet i at det er første forsøg på at arbejde på denne måde.

2) Da eleverne ikke er over 13 har jeg valgt at vi bruger skoleblogs og arbejder i et lukket forum, hvor alle klassens elever har adgang.

3) Eleverne får til opgave, at skrive et indlæg og kommentere på en anden elevs indlæg. I første omgang vil det være givet på forhånd hvem der skal kommentere. Man må gerne kommentere på flere hvis man har tid (inden igangsættelse vil vi tale om ”måder man kan formulere sig på”). Min rolle som lærer, bliver at være medkommentator specielt i tilfælde, hvor elevernes forståelse af emnerne skal nuanceres. Det bliver primært i form af afklarende spørgsmål.  Jeg er bevidst om faren for at få eller indtage en ”overvågningsrolle”, men jeg vil gerne undgå, at eleverne giver forkert feedback til hinanden.

4) Mine elever har lige fået udleveret iPads og det at kunne bruge dem vil være en motivationsfaktor i sig selv. Derudover vil det, at få en kommentar fra en anden kammerat være motiverende, hvis det bliver givet på en god og konstruktiv måde (her er et af mine fokus punkter - det er noget eleverne skal lære).

5) Bloggen er et forum til at udbygge elevernes forståelse for og kvalificering af ord og begreber i matematikken. Målet er, at eleverne kan forklare betydningen med egne ord, så andre medstuderende kan forstå det.  I første omgang vil vi have fokus på udviklingen. Bliver den enkelte bedre til at forklare fra første til anden gang osv.

Man kan måske stille spørgsmål ved om, det overhovedet er en web 2.0 blog jeg har gang i? Men man skal starte et sted. Målet er at vi skal bruge det mere refleksivt med tiden, men her starter vi! Det vil sige, det bliver først efter uge 42, så kom tilbage senere og læs hvordan det går…

Litteratur:

Dohn, Nina Bonderup & Johnsen, Lars (2009) E-læring på web 2.0, Samfundslitteratur

Vejlderspor:

I sidste uge fik alle vores elever udleveret iPads. Der var stor forventningsglæde - specielt hos eleverne. Virkeligheden blev dog, at det skabte en del frustrationer blandt både lærere og elever. Når IT virker, opfattes det som en hjælp, men når det ikke virker skabes der stor frustration. Desværre ikke en læringsfrustration, men teknisk udfordringer der overstiger mange læreres tålmodighed og måske evner.

Min rolle var at hjælpe med uddelingen på mellemtrinnet og senere i min læringsvejledertid at være tilgængelig for elever og lærere der kunne have behov for hjælp. Lad mig bare sige det som det er: jeg har haft ret travltJ. Jeg har lært meget i løbet af ugen. Men den viden jeg nu har fået oparbejdet er ikke delt med andre, bortset fra en enkelt kollega, som jeg har sparret med undervejs. Det kan godt gå hen og blive en udfordring på sigt, at vi ikke har tid til at videndele med hinanden, her tænker jeg på vejledere og lærere. Som læringsvejledere kommer vi til, utilsigtet, at sætte os selv i en ekspert rolle, fordi vi er tilgængelige via biblioteket og dermed har noget tid til ”andre opgaver”. Det befordrer ikke at alle sætter sig ind i det, og det bliver lettere som lærere, der af og til navigere i kaos i klasserne, at sende eleverne over på biblioteket. Det skal ikke forstås som modstand men blot manglende tid.

Refleksionen her er nok også, om vi er nød til, i specielle tilfælde, at have eksperter? Vi er nok, som lærere, mest til flade strukturer, hvor ingen er over andre, men med den mængde af ny viden der kommer, må vi nok på et tidspunkt sande, at vi ikke kan vide alt om alt. Så er udfordringen for ledelsen, som jeg ser det, at få spræt kompetencerne ud på flest muligt for ikke at risikere at alle kompetencer forsvinder på en gang - og her er jeg måske ved at save den gren jeg selv sidder på over? 

Udfordringerne kommer så de dage, hvor det ikke er muligt at trække på de kompetencer man har brug for. Hvordan kommer vi så videre? Skal vi indarbejde en margen i vores planlægning? Skal vi arbejde mere med videndeling i vejlederteamet (bestående af alle vejledere på skolen)?

Så har jeg, efter en forberedelses fase med masser af læsning, forsøgt mig med et indlæg i debatten. Egentlig lykkedes det ikke rigtigt at lave et opponent indlæg, da jeg som udgangspunkt var for enig med fremsætteren. Alligevel føles det godt at komme i gang og spændende at se, hvad det munder ud i om 14 dage.
Jeg kan godt mærke, at jeg har en alder, hvor det at blogge ikke ligger naturligt. Jeg har ikke behov for at udtrykke mig skriftligt på denne måde - synes dog det giver rigtig god mening at vi "presses" ud i denne situation, som vi som undervisere så ofte sætter vores elever i!