Har lige fået en AHA oplevelse, som
jeg gerne vil dele med jer.
Vores uddannelsessystem er
grudlæggende bygget på at individet skal lære ”noget” som det kan tage med
videre og bruge i andre sammenhænge -”tilegnelse”. Dette ”noget” er individuelt
og derfor kan det være svært at arbejde med sammenarbejde og kommunikation på
en ikke individualistisk måde. Eleverne kommer til at føle at andre tager deres
gode idéer. Det står på en måde i skærende kontrast til den grundlæggende ide
med web 2.0, at dele, lurke, bruge andres arbejde og evt. arbejde videre på det
- ”deltagelse”. Måske er det en af grundende til, at det så svært at få
didaktikken og fagenes mål til at smelte sammen med web 2.0?
Ja, det er desværre en problemstilling jeg også har oplevet i Google. Sidste år havde jeg elever der skændtes i GoogleDocs, fordi de 'lurkede' på hinanden. Det er vel på en gang fedt at arbejde på et synligt produkt, men samtidigt også skræmmende at andre kan 'stjæle' ideerne.
SvarSletPædagogen i mig måtte frem og forklare "de forurettede" at de jo fik rigtig meget ud af øvelsen, mens de andre på bedste kollaporative vis lærte af dem. Det hjalp lidt, men først da jeg forsikrede dem om, at jeg ikke vurderede at det var et problem, at de andre lod sig inspirere ;)
(og læreren gik jublende derfra, da de faktisk havde lært en del.... Hele klassen!)
Forstår godt du jublede! Tænk at få den snak med eleverne - det må da være fantastisk. Vi skal lære det men eleverne skal også lære det. De er, i hvert fald når de når gymnasiet, også vokset op i det uddannelses system, hvis ikke vi når at ændre på det. Man skulle tro det ville være lettere i folkeskolen, men der har forældrene, som er vokset op i systemet rigtig meget at skulle have sagt - så hvor starter vi? Måske på alle fronter:)
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHos os bruger vi jævnligt elev-til-elev undervisning. Når vi arbejder på klasseniveau, deler vi måske klassen op i tre eller fire dele, som så arbejder intensivt med et givent problemfelt. Det kan f.eks. være en 8. klasse som arbejder med emnet Øresund. En gruppe undersøger og laver et fiskeatlas over Øresunds fiskebestand, en gruppe lærer at dissekere fisk og krabber og har ansvaret for at videreformidle fiskenes biologi til klassekammeraterne, en gruppe arbejder med vandet og vandbundens saltindhold og næringsstoffer og den sidste gruppe arbejder med menneskets relation til Øresund (fiskeri, kultur, rekreativ værdi, historie osv). Pointet er, at eleverne står for at formidle det de har lært videre til de andre i klassen. Herved bliver lurking, idéudveksling, osv. fuldt legalt. Det er det der er meningen med øvelsen :-)
SvarSlet